I Danmark fejrer man hvert år grundlovens fødselsdag 5. juni. Men hvordan blev grundloven egentlig indført? Fra 1660 til 1848 havde Danmark enevælde og i 1700-tallet begyndte modstanden mod enevældet at ulme rundt om i Europa. Befolkningerne stillede krav om, at folket skulle være med til at bestemme, hvordan deres land skulle styres, og flere steder blev monarkiet væltet og erstattet af en republik. Efterhånden som den internationale udvikling tog fart, erkendte Kong Christian den Ottende, at Danmark også måtte have en fri forfatning. Da han døde, gjorde hans søn, Frederik den Syvende, arbejdet med forfatningen færdig.

Den Grundlovgivende Rigsforsamling
Forfatningen var en grundlov, som kongen selv var underlagt, og som skulle give frihed og lighed til folket. Den Grundlovgivende Rigsforsamling skulle udforme den endelige grundlov. Rigsforsamlingen bestod af 152 medlemmer, som blev valgt af kongen og folket. De vedtog en grundlov med 100 paragraffer, og den 5. juni 1849 underskrev Frederik den Syvende Danmarks første grundlov, Junigrundloven.
Vi siger, at Danmark gik fra enevælde til folkestyre med grundlovens indførelse i 1849, men Danmark fik reelt først demokrati i 1915, da også kvinderne fik stemmeret.

Grundloven er Danmarks vigtigste lov. Alle andre love skal overholde grundloven.
Af de mere end 1.300 love, vi har i Danmark, er der én lov, der er hævet over alle de andre, nemlig grundloven. Grundloven er Danmarks forfatning, dvs. den lov, der beskriver de grundlæggende regler for samfundet. Grundloven beskriver bl.a. den enkelte borgers rettigheder og pligter, f.eks. at der er ytringsfrihed, religionsfrihed og værnepligt.
I grundloven står der også, at den øverste magt i Danmark skal deles mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.
Folketinget har den lovgivende magt. Det vil sige, at Folketinget vedtager alle de love, der skal gælde i Danmark. Regeringen har den udøvende magt og sørger for, at lovene bliver til virkelighed i samfundet. Det tredje ben i magtens tredeling er domstolene, der har den dømmende magt. Domstolene dømmer, om lovene overholdes.

Den lovgivende magt
Folketinget har den lovgivende magt. Det er kun Folketinget, der kan vedtage love og dermed bestemme, hvilke regler der skal gælde i landet. Folketinget har også en anden særlig vigtig opgave, nemlig at vedtage budgetter for Danmark. Og så kontrollerer Folketinget, hvordan regeringen fører lovene ud i livet.

Den udøvende magt
Regeringen har den udøvende magt. Det betyder, at det er regeringens opgave at regere landet efter de love, som Folketinget har vedtaget.

Den dømmende magt
Domstolene har den dømmende magt. Domstolene afgør, hvordan lovene skal fortolkes, og om folk har overtrådt de love, som Folketinget har vedtaget. Domstolene skal kun rette sig efter det, der står i loven. Folketinget eller regeringen kan ikke bestemme, hvad en dommer skal dømme. Dommerne kan heller ikke afskediges af Folketinget eller regeringen.

Link til Grundloven med forklaringer

Kilde: Folketinget (www.ft.dk)

Man kan læse meget om Grundlovens tilblivelse og om Grundlovsmøderne i Terndrup i Helge Quistorff's bog: 'Den historiske talerstol'. Bogen kan bestilles her.