b. at drive ejendommen Terndruplund, Skovvej 14, 9575 Terndrup, matr.nr.35a, Terndrup By, Lyngby som en lystskov ud fra forstmæssige principper, og med offentlig adgang til fods overalt.
c. at drive jorderne fra ejendommen Egebjerg, Skovvej 18, 9575 Terndrup, matr. nr 32 m.fl. Terndrup By, Lyngby, som en natur- og skovejendom med offentlig adgang til fods overalt. Hegning må ikke etableres
Bortset fra supplerende beplantning fortrinsvis med løvskov skal ejendommen henligge i naturtilstand.
Denne ejendom skal afhændes efter landbrugslovens regler, hvis ejendommen ikke tages i brug som planlagt inden 1 år. Afhændelse skal ske senest 1 år efter, at der er konstateret, at ejendommen ikke er taget i brug som planlagt.
Landbrugsejendommen skal afhændes efter landbrugslovens regler, hvis Fondens formål ændres, så Fonden ikke længere støtter almennyttige naturbeskyttende formål. Afhændelse skal ske inden 1 år fra vedtægtsændringen. Ændringer af Fondens vedtægter, så formålet
ændres, skal indberettes til Jordbrugskommissionen senest 4 uger efter ændringerne. I øvrigt henvises til deklarationens bestemmelser, der er et vilkår som Jordbrugskommissionen har stillet for Terndruplundfondens erhvervelse af ejendommen.
Deklarationen vil inden 3 måneder efter erhvervelsen blive tinglyst på ejendommen, jvfr.Jordbrugskommissionens afgørelse.
d. at afholde årlige grundlovsfester i Terndruplund, samt at bidrage økonomisk til disse fester så vidt muligt ved det årlige afkast fra ejendommenes drift.
§ 4
I forbindelse med godkendelsen af Fondens overtagelse af ejendommen under pkt. 3c, Egebjerg, har Jordbrugskommissionen stillet som betingelse, at moselodden, matr.nr. 59 frasælges.
Samtidigt har Jordbrugskommissionen forlods godkendt, at samme ejendoms bygninger må frasælges incl. 1,6 ha. Bestyrelsen overvejer denne mulighed, og ønsker at forelægge dette til drøftelse på den ekstraordinære generalforsamling den 24. novbr. 2009.
§ 5
Såfremt Fonden senere sælger ejendommen under pkt. 3c, skal dette ske efter landbrugslovensbestemmelser herom.
§ 6
Egenkapitalen andrager iflg. årsrapporten pr 30. april 2009 kr. 842.035.
Heri er indeholdt del af arven efter Ejler K.Nielsen, der afgik ved døden den 27. oktober 2007, og som har testamenteret sin ovennævnte under pkt. 3c anførte landbrugsejendom, samt sin kontante formue til Terndruplundfonden. Dødsboet er endnu ikke afsluttet.
§ 7
Fonden ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Medlemmerne vælges for to år ad gangen, således at der på lige årstal vælges 4 og på ulige årstal vælges 3 medlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, sekretær og kasserer.
Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt og skal påse at samtlige medlemmer indkaldes. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 4 af medlemmerne er tilstede. Beslutninger træffes ved simpel flertal og formandens stemme er i tilfælde af stemmelighed afgørende.
Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres referat.
§ 8
Bestyrelsen vælges af Terndruplundfondens Støttekreds. Støttekredsens medlemmer består af:
a. Personer, der har bortgivet deres anparter i det tidligere Terndruplund Aps til Terndruplund-
fonden
b. Personer, der har betalt et kontant beløb til støtte for fondens formål. Størrelsen af beløbet fastsættes af bestyrelsen.
Der udstedes et støttebevis, der registreres på navn i Fondens protokol.
§ 9
Fondens regnskabsår er 1/10-30/9. Regnskabet skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og revideres af en af på generalforsamlingen valgt revisor, som skal være registreret eller statsautoriseret.
Overskud henlægges til fondens kapital.
§ 10
Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i november måned.
Forslag fra støttekredsens medlemmer må for at komme til behandling være indgivet til bestyrelsens formand inden udgangen af september måned.
Den ordinære generalforsamling indkaldes med mindst 8 dages varsel ved almindeligt brev til de i Fonden noterede støttekredsmedlemmer. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning om fondens virksomhed i det forløbne år
3. Fremlæggelse af fondens årsregnskab til godkendelse.
4. Indkomne forslag
5. Valg af medlemmer til bestyrelsen
6. Valg af revisorer
7. Eventuelt
Hvert støttekredsmedlem har en stemme. De på generalforsamlingen behandlede anliggender afgøres ved simpel flertal. Beslutning om ændring af vedtægten kan dog alene vedtages med tiltrædelse af mindst 2/3 af de afgivne stemmer.
§ 11
Såfremt Terndruplundfonden måtte ophøre med at bestå, træffer generalforsamlingen bestemmelse om de fonden tilhørende midlers anvendelse, dog således at midlerne skal anvendes til løsning af beslægtede formål i landsdelen, eventuelt gennem bestående institutioner.
§ 12
Tegningsberettiget er Fondens samlede bestyrelse.
§ 13
Vedtægten træder i kraft samtidigt med vedtagelsen på den ekstraordinære generalforsamling
den 24. november 2009, idet dog bestemmelserne i §§ 9 og 10 først træder i kraft umiddelbart
efter Fondens ordinære generalforsamling i maj 2010.
------------------------------------------------
Således vedtaget på den ekstra ordinære generalforsamling den 24. november 2009.